Login
Nyheder

Ledige pladser på uddannelser

12 januar 2025
E.1 Inspirational Talks

Har du ændret mening i forhold til den uddannelse, du er kommet ind på? Eller måske der bare er sket andre ting i dit liv, der gør, at NU vil du gerne begynde på en uddannelse? Grundene kan være mange - men det gode er, at det måske slet ikke er for sent at begynde på din drømmeuddannelse takket være ledige pladser på uddannelser.

Hvad er ledige pladser, og hvordan fungerer det?

Ledige pladser er studier på uddannelsesinstitutioner, hvor der stadig er pladser tilbage efter de første ansøgningsrunder. De kan opstå af forskellige årsager: måske er der færre ansøgere end forventet, eller nogle ansøgere har takket nej til deres tilbudte plads. Dette betyder, at institutionerne tilbyder de resterende pladser til nye ansøgere, hvilket giver dig mulighed for at komme i gang, selvom de normale optagelsesfrister er overskredet.

Typisk bliver listerne over ledige pladser tilgængelige fra slutningen af juli, lige efter at hovedoptagelserne er gennemført. På UddannelsesGuiden.dk og Optagelse.dk opdateres listerne over ledige pladser løbende, så hold øje med dem, når vi nærmer os slutningen af juli. Det er dog vigtigt at handle hurtigt, da de ledige pladser besættes efter først-til-mølle-princippet – ventetid kan derfor koste dig en plads.

Hvem kan søge ledige pladser?

Ledige pladser er åbne for en bred målgruppe, og mange kan drage fordel af at søge en plads efter den officielle ansøgningsrunde:

Studenter fra gymnasier og HF

Hvis du lige er blevet student og måske har ombestemt dig om, hvilken uddannelse du vil starte på, kan ledige pladser være en perfekt mulighed. Det giver dig en ny chance, hvis du ønsker at begynde på en uddannelse hurtigst muligt.

Ansøgere uden tilstrækkeligt højt gennemsnit

Hvis du har søgt en uddannelse via kvote 1, men ikke havde gennemsnittet til at få en plads, kan ledige pladser være din vej ind, da der typisk er mindre konkurrence.

Ansøgere via kvote 2

Har du søgt gennem kvote 2, men ikke opnået en plads, kan du søge ledige pladser på samme måde. Mange institutioner accepterer ansøgere med kvalifikationer fra kvote 2 til de ledige pladser, og her kan motivation og erfaring spille en stor rolle.

Dig, der vil skifte studieretning

Er du allerede optaget på en uddannelse, men har fundet ud af, at det ikke er det rette match? Ledige pladser giver dig mulighed for at skifte retning uden at vente til næste ansøgningsrunde. Det kan være en god chance for at finde en ny uddannelse, der passer bedre til dine interesser og ambitioner.

Det er dog stadig vigtigt, at du opfylder adgangskravene for uddannelsen. Så det er altid en god idé at tjekke op på dem, inden du søger. Du kan finde adgangskravene på Optagelse.dk eller på de forskellige uddannelsesinstitutioners hjemmesider.

E.1 Inspirational Talks
E.1 Inspirational Talks

Fordelene ved at søge en ledig plads

At søge en ledig plads kan have mange fordele:

  • Mulighed for hurtig studiestart: Har du ændret mening om, hvad du vil læse, eller er du klar til at springe et ekstra sabbatår over? Så kan ledige pladser give dig mulighed for at starte studiet meget hurtigere end ventet.
  • Lavere konkurrence: På mange af de uddannelser, der har ledige pladser, vil konkurrencen ift. studiepladser ofte være mindre intens. Det betyder, at dine chancer for optagelse kan være højere end i de primære ansøgningsrunder, hvor der ofte er mange ansøgere om pladserne.
  • En ny chance for drømmestudiet: Ledige pladser kan være en redning, hvis du ikke fik plads i første omgang. Er du villig til at flytte eller udforske en ny by, kan det åbne flere døre og potentielt give dig adgang til en tilsvarende uddannelse.

Fleksibilitet og mulighed for at skifte retning: Hvis du er i tvivl om, hvilken vej du vil gå, giver ledige pladser en fleksibel mulighed for at prøve noget nyt og få afklaret dine ambitioner. Du kan også bruge det som springbræt til at overveje, om uddannelsen er den rette for dig, mens du stadig kan skifte studie senere, hvis det ønskes.

Hvordan?

Sådan finder du ledige pladser

Når det handler om at finde ledige pladser, er der forskellige kanaler, du kan bruge:

UddannelsesGuiden.dk: UddannelsesGuiden.dk har en opdateret liste over ledige pladser på tværs af Danmark, og her kan du filtrere efter studieområde og geografisk placering, så du hurtigt kan finde muligheder, der passer dig.

Optagelse.dk: Optagelse.dk viser en samlet oversigt over ledige pladser og giver dig information om, hvordan du ansøger. Her kan du også få overblik over adgangskrav og frister for hver uddannelse.

Uddannelsesinstitutionernes hjemmesider: Mange universiteter, erhvervsakademier og professionshøjskoler opdaterer deres hjemmesider med oplysninger om ledige pladser. Her finder du ofte kontaktoplysninger til studievejledere, der kan give yderligere hjælp.
Sociale medier og nyhedsbreve: Følg de uddannelsessteder, du er interesseret i, på sociale medier og tilmeld dig nyhedsbreve. Mange skoler annoncerer ledige pladser via deres kanaler, hvilket kan give dig hurtig adgang til de nyeste opdateringer.

Nyheder

12 januar 2025

Alt, du behøver at vide om STEM-uddannelser

STEM-uddannelser er blevet et buzzword, der dækker over en række spændende og fremtidssikrede uddannelser inden for naturvidenskab, teknologi, engineering og matematik. Disse fagområder er i rivende udvikling, og efterspørgslen på specialister inden for STEM er stor – både i Danmark men globalt – hvis der er en rejselyst gemt i dig. Men hvad er STEM egentlig helt præcist? Hvilke uddannelser omfatter det, og hvordan kan du som studerende komme i gang med en STEM-uddannelse?

Nyheder

12 januar 2025

Hvad skal man se i Esbjerg? Her er 10 ideer

Esbjerg er ikke bare en af Danmarks vigtigste havnebyer – det er også et sted fyldt med liv, kultur og aktiviteter, der passer perfekt til dig som ung studerende. Uanset om du er ny i byen eller har boet her i et stykke tid, så er der masser af spændende steder at opdage. Fra afslappende caféer og unikke museer til livlige arrangementer og naturskønne udflugter, Esbjerg har noget for enhver smag, som du til enhver tid kan opleve selv, med venner, dine medstuderende eller hvis familien er på besøg.

Nyheder

12 januar 2025

Hvilken uddannelse skal jeg vælge?

Er du i tvivl om, hvilken uddannelse du skal vælge? Så kan vi skrive under på, at du ikke er den eneste, der gør med den følelse. Det er nemlig en stor beslutning – og en, der både kan forme din fremtid og din hverdag med tiden.

Nyheder

12 januar 2025

Hvordan søger man legater?

Hvem drømmer ikke om ekstra økonomisk støtte til din uddannelse, dine boligudgifter eller måske den praktik i udlandet, du altid har drømt om – men ikke liiiige kunne overskue, hvordan du fik råd til?

E ducation nergy