Login

Tiden er kommet, og du er så småt begyndt at dagdrømme om en hverdag på drømmestudiet! Du har brugt de sidste tre år på at knokle og opnå så gode karakterer som muligt, så du forhåbentligt kan sikre dig en studieplads lige om snart. Kan du nikke genkendende til det? Så læs videre, for vi giver dig alt, du skal vide om kvote 1 – som kan blive din nøgle til at komme ind på din ønskede uddannelse. 

Kvote 1 adgangskrav

Læs om adgangskravene til kvote 1 på de forskellige uddannelser, vi tilbyder i Esbjerg!

AAU Esbjerg

Læs mere

FMS Esbjerg

Læs mere

SDU Esbjerg

Læs mere

UC SYD Esbjerg

Læs mere

EASV Esbjerg

Læs mere

Hvad er kvote 1?

Men først, hvad er kvote 1? Kvote 1 er en af de to ansøgningsmuligheder, som du har, når du søger om optagelse på en videregående uddannelse i Danmark. I modsætning til kvote 2, som lægger vægt på din personlige baggrund og erfaring ud over karaktererne, så baserer kvote 1 sig primært på dit karaktergennemsnit fra gymnasiet eller en tilsvarende uddannelse, som giver dig adgang.

Det betyder også, at kvote 1 har en mere traditionel tilgang til optagelsesprocessen, hvor dine karakterer i høj grad er afgørende for din adgang til uddannelsen. 

Så man kan faktisk sige, at dit karaktergennemsnit fungerer som en slags adgangsbillet til den videregående uddannelse, du ønsker at komme ind på – hvis du søger via kvote 1. Og er det det, så er et godt tips, at du fokuserer på at få så gode karakterer som muligt i løbet af din gymnasiale uddannelse. 

Men husk dog på, at det er langt fra alle uddannelser, der kræver et karaktergennemsnit på 12. Så får du ikke rene 12-taller, er der ikke grund til panik. 

Vil du gerne se, hvad din karaktergennemsnittet har været de seneste par år på de uddannelser, du overvejer at søge, så er det muligt at se det online. Det kan give dig et fint indblik i, hvad du skal gå efter, eller hvordan dine chancer er. Husk dog på, at disse karaktergennemsnit for uddannelserne kan ændre sig fra år til år – og derfor kan de både falde eller stige, når det er din tur til at søge ind. 

Men hvad er kvote 2 egentlig?

Går du med håbet om at komme ind på din drømmeuddannelse? Men er dine karakterer ikke helt til det? Så bare rolig! Kvote 2 kan blive din nøgle til at realisere dine ambitioner. Derfor får du her, alt du skal vide om kvote 2, så du kan få sendt din ansøgning af sted.

Hvordan søger man kvote 1?

Når du søger optagelse via kvote 1, så er processen forholdsvis ligetil i modsætning til kvote 2, som kræver en motiveret ansøgning. Dog skal en kvote 1 ansøgning ikke undervurderes, da den stadig kræver en vis grad af omhyggelighed. 

Du søger via optagelse.dk, hvor du vælger de uddannelser, du ønsker at søge optagelse på. Herefter følger du blot guiden trin for trin, og så tager den dig faktisk igennem det hele. 

Som nævnt tidligere, så er det vigtigste element i din kvote 1 ansøgning dit karaktergennemsnit. Derfor er det vigtigt, at du har styr på netop denne del, og har dine eksamensresultater klar, da disse skal vedhæftes til din ansøgning.

Vær derfor altid opmærksom på, hvilke dokumenter der skal tilføjes, da disse dokumenter er afgørende for, om din ansøgning behandles. Så til trods for, at ansøgningen er simpel, så er det altid en god ide at dobbelttjekke, alt der skrives, og alt der vedhæftes – så du husker alt.  

En anden vigtig ting, i forbindelse med din ansøgning til kvote 1, er overholdelse af ansøgningsfristerne. Sender du ikke din ansøgning afsted inden for deadline, så kræver det virkelig noget overtalelse og charme at få din ansøgning med i vurderingen – og selv med overtalelse og charme, er der ingen garanti. Så husk ansøgningsfristen, og sæt en reminder eller tre i din kalender!

Kan man søge både kvote 1 og kvote 2?

Ja, du kan sagtens søge både kvote 1 og kvote 2. Skulle du dog stå i en situation, hvor du enten skal søge kvote 1 eller 2, så anbefales det at søge kvote 2. 

For når du søger kvote 2, er der mange uddannelsesinstitutioner, der automatisk vurderer din ansøgning i kvote 1 også. Så ved at søge kvote 2, er du dækket ind under begge ansøgningsmetoderne.

Hvem kan søge kvote 1?

Har du en af disse eksamener, kan du søge via kvote 1:

  • Stx: Almen studentereksamen
  • HF-eksamen eller højere forberedelseseksamen med eller uden overbygning (udvidet fagpakke). Bacheloruddannelserne på universiteterne kræver overbygning
  • HHX: Merkantil studentereksamen
  • HTX: Teknisk studentereksamen
  • EUX: Erhvervsfaglig studentereksamen i forbindelse med erhvervsuddannelse
  • EUX 1. del (merkantil). Bacheloruddannelserne på universiteterne kræver overbygning  
  • GIF: Gymnasiale indslusningskurser for flygtninge og indvandrere
  • Gymnasial eksamen fra Færøerne eller Grønland
  • Eksamen fra Duborg-Skolen og A. P. Møller Skolen
  • Udenlandske og internationale eksamener (herunder også ansøgere med IB fra skole i Danmark), som er sammenlignelige med en dansk gymnasial eksamen. Vær opmærksom på, at ansøgere med disse eksamener bliver vurderet i kvote 1, men har ansøgningsfrist 15. marts
Kongekampen in Esbjerg, where you can find the biggest dodgeball tournament
Kongekampen in Esbjerg, where you can find the biggest dodgeball tournament

Adganskrav til kvote 1

Adgangskravene til kvote 1 varierer afhængigt af uddannelsen. Derfor er det vigtigt at tjekke de specifikke adgangskrav for den uddannelse, du søger, og sørge for, at din ansøgning opfylder dem.

For nogle uddannelser er der også specifikke faglige krav, som du skal opfylde. Dette kan inkludere bestemte karakterer eller eksamensbeviser. Det er derfor en god idé at undersøge adgangskravene omhyggeligt, så du er så godt forberedt som muligt, når du sender din ansøgning.

Hvornår er ansøgningsfristen for kvote 1?

Som kort nævnt i ovenstående afsnit, så er ansøgningsfristen til kvote 1 5. juli kl 12. Dog er det muligt at sende din ansøgning afsted flere måneder forinden – så der er ingen undskyldning for at vente til sidste sekund. Vi anbefaler dog altid, at du tjekker hos den uddannelse, du ønsker at søge ind på, hvornår deres ansøgningsfrist er helt specifikt. 

En god huskeregel for dig selv er at være opmærksom på ansøgningsfristen allerede fra slutningen af din gymnasiale uddannelse eller tidligt i sit sabbatår, så du har masser af tid til at sørge for, at du har alt til din ansøgning klar – og om ikke andet er helt klar over, hvad den skal indeholde i forhold til dokumenter, der skal sendes med. 

Så for at summe det helt op: 

  • Søg inden 5. juli kl. 12, hvis du har en dansk gymnasial uddannelse og søger baseret på dine karakter
  • Søg inden 15. marts kl. 12, hvis du har en udenlandsk gymnasial eksamen eller søger via kvote 2.

Hvornår får man svar på kvote 1?

Når ansøgningsfristen er passeret, begynder de forskellige uddannelsesinstitutioner at behandle ansøgningerne. Det er en proces, der er lang og som kræver en grundig gennemgang af hver enkelt ansøgning. Dog får alle, der har søgt uddannelse via kvote 1 og 2  med sommerstart, svar den 28 juli. 

VIGTIGT!

Men hvorfor?

Hvis du stadigvæk er i tvivl om, hvad kvote 1 er, så anbefaler vi dig at tjekke uddannelsernes egen hjemmeside, hvor du kan finde meget mere information. Du kan samtidig blive klogere på, hvordan man søger ind på kvote 1 – hvad enten du er nysgerrig på UC SYD, SDU, AAU, EASV eller FMS.

Tjek adgangskrav

E ducation nergy