Login

Hvem er MacArtney Underwater Technology?

MacArtney Underwater Technology er en privatejet, global leverandør af avanceret undervandsteknologi, grundlagt i 1978. Vi designer, producerer og servicerer produkter, systemer og komplette løsninger til blandt andet marine & offshore, ocean science, naval og offshore wind.

Vi arbejder for at gøre det nemt for vores kunder ved at være en one-stop shop, hvor man både finder standardprodukter og skræddersyede løsninger. Vores kerneområder spænder over connectivity og data acqusition samt systemer til krævende undervandsmiljøer.

På vores lokation i Hjerting, lidt nord for Esbjerg, er vi 160 medarbejdere og på globalt plan er vi 500 medarbejdere, fordelt på 21 lokationer rundt om i hele verden.

Hvad ville overraske studerende mest ved at arbejde hos jer?

Det overrasker mig hvor global MacArtney er, og at jeg som esbjergenser ikke har hørt om MacArtney før. Jeg fik lov til at lave mange forskellige ting i min praktikperiode. Det var meget fleksibelt, og jeg var i flere afdelinger. Jeg fik lov til at have fokus på hovedopgave samtidig med at jeg kunne lære noget praktisk.

– Abdul, Finance Intern

Kompleksiteten af vores produkter, og hvor meget ansvar man kan få hvis man er klar til at tage dette. Det er gode tillidsforhold. Jeg føler at jeg rent faktisk bidrager med noget.

– Simon, Global Business Engineer Intern

Hvordan fejrer I succeser, store som små, i virksomheden?

Vi ringer med klokke, når vi får ordrer – og så er der kage til alle!!! Det er en gammel tradition som stammer helt tilbage fra firmaets oprindelse … som stadig holdes i hævd. Det er ret unikt.


Ny i job

Hvordan kan en ny medarbejder sætte sit unikke præg på jeres virksomhed fra dag ét?

Først og fremmest lytte og stille spørgsmål. Ikke være bange for at tage ansvar, da man ikke står alene med det. Vær nysgerrig!

– Simon, Global Business Engineer Intern

Kultur

Fremhæv og beskriv, hvad I er mest stolte af, når det kommer til arbejdskulturen i jeres virksomhed.

Sammenholdet mellem afdelinger og organisation, hvilket tydeligt ses af den store tilmelding til fælles aktiviteter. Det fremmer også arbejdsindsatsen, som ses på både udvikling, medarbejdertrivsel og bundlinje.

Bedste råd

Hvilket råd ville I give til studerende, som ønsker et samarbejde med jer?

Vær dig selv fra dag 1 – vær åben og ærlig og hav et positivt mindset, så vil det nok gå godt.

– Abdul, Finance Intern

Jeg har nydt godt af, at jeg ville udnytte at vi har hele fødekæden på matriklen. Gå ud og tal med folk i stedet for at sende mails – mød folkene! Man kan godt være professionel uden at være alt for seriøs, der er plads til personligheden hos MacArtney – bibehold den.

– Simon, Global Business Engineer Intern

karriere

Hvad gør jeres virksomhed til et spændende sted for studerende at kickstarte deres karriere?

Vi tilbyder muligheder for personlig, karrieremæssig og faglig udvikling. Vi bestræber os på at fastholde talentfulde studentermedhjælpere efter deres studier, og vi skaber et godt arbejdsmiljø med fokus på work-life balance. 

Traditioner

Hvilke uformelle traditioner, ritualer og/eller aktiviteter har I på arbejdspladsen, som medarbejderne elsker?

Vi har en meget aktiv personaleforening, her er både løbe- og gåklub, der spilles derudover padel, golf og disc-golf. Vi deltager blandt andet også i ’Tæl-skridt kampagnen’ samt ’Vi cykler til arbejde’ og naturligvis ’Fodboldfredag’ og ikke mindst ’Ugly Christmas sweater day’. Der er i øvrigt også en pigefødselsdagsklub og en Ålegildeklub.

Vi er ret konkurrencemindede hos MacArtney og lader ikke chancen for en god dyst og kollegialt samvær gå vores næse forbi.

Nedtur

Hvad er det mindst fede ved at arbejde hos jer?

ERP-systemet kan være lidt svært at finde ud af, men jeg har altid kunnet få hjælp hvis jeg har haft brug for det.

– Simon, Global Business Engineer Intern

Der er naturligvis også hos MacArtney nogle rutineopgaver, som er en del af jobbet. Dog bidrager disse opgaver samlet set til den daglige drift.

Uventet

Hvad er det sjoveste eller mest uventede, der nogensinde er sket på kontoret?

 ”I den afdeling jeg er en del af, laver vi hver dag 2-4 min. planke inden vi går i kantinen. Afdelingen går meget op i sundhed – og har stor fokus på sundhed – de er dog også ret vilde med kage, så…”

– Abdul, Finance Intern

”Den uformelle tone var lidt uventet for mig. Afslappet kontormiljø – det er ret positivt.”

– Simon, Global Business Engineer Intern

Tackling

Hvordan tackler I de udfordringer I møder?

Introforløbet har været mega godt. Introduktionen har være meget grundig, og vi har følt os taget meget seriøse.

– Abdul, Finance Intern og Simon, Global Business Engineer Intern

For MacArtney er vigtigt, at vores medarbejdere bliver grundig introduceret til de forskellige afdelinger på tværs i virksomheden. Det er også vigtigt for os at forberede vores teams godt på det at modtage studerende, så vi kan få skabt de bedst mulige læringsrammer i løbet af deres ophold.

Samarbejde

Hvis jeres virksomhed kunne samarbejde med en kendt person eller organisation (levende eller død), hvem ville det være, og hvad ville I opnå sammen?

Det ville være nærliggende at vælge den legendariske havforsker og undervands-pioner Jacques Cousteau. Med vores teknologi og hans forsker-indsigt, ville vi sammen kunne nå nye dybder på områder som kortlægning af havets biodiversitet, fjernstyrede ekspeditioner og måske endda udviklingen af et next-gen havlaboratorie.

Vi arbejder dog allerede i dag tæt sammen med forskere på spændende undervands-projekter som udvinding af bølge-kraft som energikilde, oversættelse af hval-sprog og indsamling af data fra neutrinoer (= bittesmå, elektrisk neutrale partikler, der dannes i fx solen, supernovaer og atomreaktorer. Neutrinoer kan rejse gennem hele planeter og stjerner uden at blive stoppet, også fungerer de som en slags “budbringere” fra steder, vi ellers ikke kan se ind i.).


Nysgerrig på at høre mere om virksomheden? Så tøv endelig ikke med at kontakte dem.

+45 76 13 20 00

Kontakt

Virksomhedssamarbejde og E.1-programudvikling

Anne Sofie Skou Jessen

DIRECTOR COMPANY PARTNERSHIPS

+45 23 36 76 02
aj@educationesbjerg.com

E.1 Career Promotion

Er du nysgerrig på, hvad der driver vores lokale erhvervsliv? Så dyk ned i vores oversigt og opdag de historier, der venter på at blive fortalt. Gå på opdagelse nu og få et andet perspektiv på Esbjergs virksomheder!

E ducation nergy