Alt du skal vide om studieboliger og lejligheder i Esbjerg, inden du flytter til byen for at studere på din drømmeuddannelse.
Ønsker du at bo i noget mere permanent, hvor du enten ikke skal dele med andre, eller undgår begrænsede lejeperioder, findes der forskellige boligforeninger, som du kan skrive dig op til. Her vil du få tilbudt boliger, så snart der er noget ledigt og det er din tur på ventelisten.
Find vilkår og medlemsbetingelser hos de enkelte boligforeninger:
Vil du undgå ventetid og brænder du for din helt egen lejlighed, så kan du også leje via en privat. Mulighederne her er lige så gode, som via boligforeninger, og der findes et udvalg af alt fra små etværelses til delevenlige lejligheder med en roomie.
Her kan du finde privat udlejning:
Det er vigtigt, at du tager dine egne økonomiske overvejelser i betragtning, inden du finder din studiebolig i Esbjerg.
For selvom det kunne være dejligt nemt, hvis der ikke skulle tages stilling til sådanne ting, og man bare kunne flytte, så er det desværre ikke virkeligheden. Derfor får du her en lille guide til nogle overvejelser, inden du flytter.
Den månedlige husleje bliver sandsynligvis din største udgift, når du flytter. Det er vigtigt at have et realistisk budget og vælge en bolig, hvor huslejen passer til dine økonomiske forhold som f.eks. udeboende SU eller din indkomst fra dit studiejob. Med et godt overblik over dine faste udgifter, ved du, hvad der er tilbage til sjove oplevelser med dine nye studiekammerater
Er det første gang, du skal flytte i studiebolig eller lejlighed, er det en god idé med et overblik over, hvilke faste omkostninger du får i forbindelse med, at du flytter. Der kommer nemlig ting som forsikringer, internet, vand, varme etc.
Udover at have styr på, om din SU eller studiejob kan dække din husleje og faste udgifter, skal du også have et depositum klar inden indflytning. De fleste udlejere kræver nemlig et depositum som sikkerhed for eventuelle skader på lejligheden, mens du bor der. Det er typisk to eller tre måneders husleje, som du skal betale ved indflytning.
Der kan også være omkostninger i forbindelse med din flytning til f.eks. en flyttevogn eller kørsel mange gange frem og tilbage. Hvis det er første gang, du flytter hjemmefra, vil der også være udgifter til indkøb af f.eks. møbler, service og helt almindelige hverdagsting. Her kan genbrugsbutikker være et godt sted at spare penge, men uanset om du vælger genbrug eller ej, er det en udgift, der kan rende op.
Uanset om du ønsker at søge en studiebolig eller lejlighed via boligforening, så er det alfa omega, at du tjekker hver side ud, og læser om deres specifikke ansøgningsproces.
Processen er let nok. De fleste steder foregår det blot ved, at du tilmelder dig på deres hjemmeside, og så har du mulighed for at søge de boliger, du ønsker. ud fra bestemte kriterier såsom husleje, beliggenhed, antal værelser og andet.
Når en bolig bliver ledig til dig, får du besked på mail, og deri vil det også stå klart, hvordan du accepterer boligen, samt hvad de næste skridt er.
Leder du efter lejligheder via privat udlejere og sider som f.eks. boligportalen, handler det oftest om først-til-mølle princippet, da de ikke har ventelister, som der oftest er ved leje af studieboliger igennem boligforeninger. Finder du en privat bolig, du er interesseret i, er det bare at kontakte ejeren enten via SMS, mail eller et opkald.