Som professionsbachelor-, bachelor- eller kandidatstuderende vil du som mentee kunne få en mentor med erfaring fra en virksomhed eller offentlig myndighed i Esbjerg eller omegn, der har samme uddannelse som din eller tæt på. En mentor, der har stået i samme situation, som du er i nu, og som brænder for at dele ud af sin viden og erfaring for at hjælpe dig på vej.
Din mentor fungerer som en 1:1 sparringspartner for dig, hvor I kan tale om dine uddannelses- og karrierevalg.
Det kunne være:
Næste forløb starter til november 2023 – hold øje på E.1 instagram, her fortæller vi når vi åbner for tilmeldinger,
Her kan du læse mere om, hvad din rolle som mentee er, hvordan vi matcher og, hvordan forløbet ser ud.
… mulighed for at lette overgangen fra dit studie til dit første job.
Mentorrelationen kan derudover give dig en tidlig kontakt med erhvervslivet, så du får bedre indsigt i, hvordan din uddannelse kan anvendes efter afsluttet studietid, samt hvilke forventninger arbejdsmarkedet kan have.
Det kan også føre til, at du får et nyt syn på din uddannelse, og hvad den kan bruges til. Sidst men ikke mindst er mentorrelationen en mulighed for at få sparring og vejledning til at holde fokus og træffe beslutninger for din fremtid.
For at deltage i mentorprogrammet skal du være topmotiveret for at udvikle dig i relationen.
Det er din opgave at tage ansvar for jeres mentorrelation, forberede samtaler, sende mødeindkaldelser, sætte dagsordenen samt skrive referat med fokuspunkter som du vil arbejde med indtil næste møde.
Du skal være indstillet på en fleksibilitet i forhold til mødetidspunkt og mødested for samtalerne.
Mentorprogrammet forløber over 8 måneder og har Kick off hvert år i november. Til Kick off mødet bliver både mentee og mentor klædt på til deres roller.
Gennem forløbet mødes I i alt 6 gange, hvor dagsordenen er sat af mentee. Halvvejs i forløbet vil der være en midtvejsworkshop med en ekstern oplægsholder, der faciliterer en spændende workshop om coaching, og hvor der er mulighed for at netværke med andre mentorer og mentees.
Mentorprogrammet afsluttes med et fælles arrangement for alle mentorer og mentees, hvor faglighed og netværk vil være i centrum.
Som mentee tilmelder du dig mentorprogrammet.
Du opretter dig i vores rekrutteringssystem, hvor du blandt andet skal uddybe din motivation for, hvorfor du gerne vil deltage. Der er et begrænset antal pladser og det er Education Esbjerg/E.1, der står for matchet mellem dig og en mentor.
Vær forberedt på, at selvom vi gerne vil finde en mentor til alle, er der en risiko for, at der ikke er en mentor der matcher din profil.
Vi matcher på baggrund af uddannelse, branche og hvad både du som studerende har fortalt du gerne vil have sparring til, samt hvad mentorerne fortæller, hvad de kan sparre om.